Baggrund
Ved kompression af tånerverne mellem mellemfodsknoglernes ledhoveder kan der opstå udstrålende smerter ved gang. Af og til ledsaget af føleudfald. Generne er oftest lokaliseret til 3 – 4 tå. Nerven vil oftest være omdannet til en nerveknude. Ved operationen fjernes nerveknuden, og dermed årsagen til smerterne. Samtidigt mistes følelsen dog delvist i de to tæer. Dette generer dog ikke væsentligt.
Operation
Foretages i lokalbedøvelse. Bedøvelsen varer 4 – 6 timer, og selve operationen 30 – 40 minutter.. De bør sørge for transport hjem. Den anlagte bandage kan med fordel skiftes til et plaster efter 4 – 5 dage. Der aftales tid til trådfjernelse efter 12 dage.
Smerter
Når bedøvelsen fortager sig kan der optræde lette smerter. Disse smerter kan behandles med svage smertestillende tabletter. For eksempel Magnyl, Panodil eller lignende. Kan købes i håndkøb på apoteket. For at modvirke hævelse og smerter i foden er det en god ide at holde denne højt – over hjerteniveau- de første dage efter operationen.
Blødning
Optræder sjældent. Hvis bandagen skulle bløde igennem kan den forstærkes eller skiftes til en ny.
Betændelse
Sjældent forekommende. Optræder da oftest 4 – 5 dage efter operationen. Feber eller nytilkomne smerter kan være tegn på betændelse. Se til såret. Kontakt klinikken, egen læge eller i nødsfald skadestuen.
Arbejde
Alt efter hvilket arbejde De har, kan De gå i arbejde efter 4 – 5 dage , eller behøve sygemelding i en til to uger hvis De har fysisk tungt eller meget gående arbejde.
Overfølsomhed
De bedes venligst oplyse klinikken om kendt overfølsomhed overfor medicin, lokal bedøvelsesmidler eller forbindsstoffer.
Såfremt De skulle have flere spørgsmål, skal vi besvare de på operationsdagen.